Ordkløveri: Ordet "folkebibliotek" kan opfattes ud fra to anskuelser. Er folkebiblioteket bibliotek for folket eller er det folkets bibliotek?
Folkebiblioteket er folkets bibliotek i den forstand, at det er befolkningen, der betaler for biblioteket via skattebilletten. Men som modellen er skruet sammen i dag, ender den anskuelse ofte der.
Folkebiblioteket har siden sin grundlæggelse i forrige århundrede snarere passet mere til den første anskuelse. Folkebiblioteket er bibliotek for folket i den forstand, at bibliotekets samling, analog som digital, udvælges, administreres og formidles af nogle få udvalgte personer.
Den model passer imidlertid ikke længere så godt ind i en verdensopfattelse med stigende grad af individualisering og kompleksitet. To fænomener der nærer hinanden.
Folkebiblioteket i det hyperkomplekse samfund
Den stigende kompleksitet kommer især til udtryk i, at information og kulturprodukter bliver stadig mere tilgængelige. Individualiseringen fodres herved, fordi den enkelte kan vælge og vrage mellem et stadig stigende udbud. Samtidig kan individet tilmed i stigende grad producere, kopiere, publicere og distribuere, og det nærer kompleksiteten. Cirklen er sluttet, det hyperkomplekse samfund er i den grad en realitet.
Dermed kan vi i faldende grad være sikre på at have fælles referencerammer og kulturarv. Således ophører folkebibliotekets rolle som en mere eller mindre ophøjet institution, der indeholder og formidler den sande information eller det rigtige kulturprodukt med at fungere. Ej heller har folkebiblioteket længere monopol på at kunne definere, hvad der er god og dårlig kvalitet. Folkebibliotekets gamle forretningsmodel er ved at dø, og det bliver den sidste bruger, der slukker lyset.
For brugerne har kontrollen og de er troløse. Hvis de ikke kan få hvad de vil have på biblioteket, går de bare et andet sted hen, hvor de kan. Og den slags steder bliver der flere og flere af.
Der skal en ny model til og den handler om at komme ned fra piedestalen, åbne op og dele alt på lige fod med brugerne. Et ægte folkets bibliotek, hvor brugerens viden og samling i princippet kan være lige så god, som folkebibliotekets (omend muligvis knap så omfattende).
Forslag til forbedringer:
Lav f.eks. et åbent bibliotekssytem, hvor brugerne kan registrere deres samlinger, tilføje metadata og låne af hinanden, lige så vel som de kan låne af biblioteket.
Lav f.eks. en åben referencetjeneste, hvor brugerne kan besvare spørgsmål på lige fod med bibliotekarerne.
Lav f.eks. et karaktersystem, hvor brugerne kan vurdere hinanden på lige fod med bibliotekarer og bibliotek i rollerne som hhv. lånere, udlånere, spørgere og svarere. (Det skal ikke undre, hvis bibliotekarerne ofte scorer højt i sådan et system).
Et folkets bibliotek kræver målrettet, strategisk planlægning. Det kræver mod at åbne op og give los. Og det kræver satsning på netværksteknologier og IT.
Et stærkt biblioteksvæsen er nødt til at følge med udviklingen i det omgivende samfund. Så hvad bør folkebiblioteket være? Bibliotek for folket eller folkets bibliotek?
Vi har i bibliotekerne er tradition for at være fokuseret på medierne (bøgerne) frem for brugerne. Vi bruger uendelige mængder af tid på den praktiske, fysiske håndtering af materiealerne! Hvis vi i stedet brugte tiden på brugerne, på at stille til rådighed på nye måder og på at samarbejde med brugerne, tror jeg meget ville være vundet. Men det kræver en helt nu tænkning med vægten lagt helt anderledes.
Folkets Bibliotek – vil det sige du rent faktisk stiler efter et biblioteksvæsen der kommer alle samfundets medlemmer til gode? Ejerskaber og demokrati siger du. Hvad blir det næste? Klassekamp?? 😉
Bilrepræsentanter – de sælger biler
Forsikringsrepræsentanter – de sælger forsikringer
Men folkets repræsentanter ? – de sælger folket ?
Undskyld, den var på grænsen af emnet.
Bibliotekerne er folkelige i den forstand, at de er ejet af folket for folket. De administreres af uddannede personer, ansat af folket, indtil folket ikke længere mener at de passer deres arbejde godt nok. Eller indtil folket mener, at ressourcerne skal kannaliseres andetsteds hen.
Desværre har enhver organisation en tendes til at ville ekspandere. Derfor bliver bibliotekerne en del af alle organisationers kamp mod alle om de samme, knappe midler.
@ Camilla: Jeg tror faktisk, det meste af bibliotekets værdi ligger i dets samling, hvad enten den er analog eller digital. Når alt kommer til alt: Ville biblioteket være et bibliotek uden en samling? Men formidlingen af samlingen halter gevaldigt. Formidlingen trænger til en overhaling, så den bliver up to date, og der er internettet og brugerne helt centrale elementer. Så ja, brugerne skal bestemt sættes i centrum, men det kan ikke stå alene.
@ Kathrine: Tja, det er jo trods alt de fleste, der betaler skat. 😉
@ Steen: Jeg citerer og besvarer din kommentar i næste indlæg.
Ganske kort: tilbage til det med samlingerne.
Jeg tror ikke, de er så centrale som de har været. Vi kan bestille alting og få det efter ganske få dage – ofte dagen efter. Jeg tror mere, det er de bibliotekariske kernekompetencer, der efterspørges – vi skal simpelthen hjælpe med at sortere og kvalitetsvurdere. Men jeg kaster mig nu ud i at efterprøve min tese, idet jeg deltager i det fynske gymnasieprojekt (se mere her: http://www.opoghop.net/bibliotekarer/de-informationskompetente-borgere.html ), hvor jeg skal fungere som bibliotekar uden samlinger.