Betalingsdatabaser og cost benefit

Folkebibliotekerne abonnerer som bekendt på en omfattende mængde dyre, licensbelagte databaser, der stilles frit til rådighed for brugerne, typisk i det enkelte biblioteks betjeningsområde. Det er jo i sig selv et ganske glimrende tilbud.

Problemet er, at databaserne sjældent benyttes. Det er der flere gode grunde til, som tidligere diskuteret på bl.a. bib-log.

Så er det, jeg ikke kan lade være med at undre mig: Hvorfor bliver bibliotekerne ved at tilbyde databaser til borgerne på den måde, som de gør, når skidtet ikke bliver benyttet?

1. Er det fordi, der er prestige i at tilbyde så mange databaser som muligt via nettet?
I så fald er det et pænt dyrt prestigeprojekt.

2. Er det fordi, man ønsker at stille så mange informationskilder vederlagsfrit til rådighed som muligt aht. idealistiske principper om informationsfrihed, -adgang og demokrati?
Det er en prisværdig tankegang. Men idealismen blegner under alle omstændigheder, hvis benyttelsen står så langt fra målet med tilbuddet. Hvilket leder mig over i…

3. Er det bare fordi, cost benefit analyser er en by i Rusland?
Så skulle man se at få fundet ud af, hvad cost benefit er for en størrelse og få kørt nogle analyser på brugen af databaserne. Alt andet er mildt sagt spild af borgernes penge.

Når nu databaserne anvendes så lidt, bør nytteværdien af dem under alle omstændigheder analyseres. For mig at se er der to mulige udfald af sådan en analyse:

1. Man finder årsagerne til at baserne ikke benyttes og ser at få rettet op på fejlene.

2. Man skrotter databaseabonnementerne og bruger pengene på noget mere fornuftigt.

Det skal så blive interessant at se hvilket udfald, der bliver det mest realistiske at få gennemført.

6 kommentarer til “Betalingsdatabaser og cost benefit”

  1. God pointe.

    Det kan nogen gange virke lidt mærkeligt, at bibliotekerne når det gælder elektroniske databaser tilsyneladende ikke er specielt kritiske i deres ‘bogvalg’, og derfor ofte køber databaser, der indholdsmæssigt ikke har den store værdi for brugerne.

    Måske kunne det være interessant, hvis man opstillede en række kriterier for, hvilke databaser man ønskede at abonnere på og ikke bare blindt indkøbte det man nu engang kan få fat i fra leverandørernes side.

    Det er vist på tide at stille nogle kvalitetskrav til leverandørerne eller hva’??

    Svar
  2. Eller sagt med andre ord…

    Det virker nogle gange lidt, som om at al ny teknologi er lig brugbart teknologi i biblioteksverdenen. Elektroniske databaser, i det omfang vi ser i disse tider, kan vel godt betragtes som en ny form for teknologi.

    I mine øjne holder argumentet med, at vi – bibliotekerne – for alt i verden skal være “med så mange steder og på så mange måder som muligt med digitale tilbud til vores brugere”, ikke.

    Jo måske – i en optimal verden hvor der aldrig er lavvande i kassen og hvor skattekronerne ellers vælter ind i en lind strøm.
    Som tingenes tilstand er nu, er det da vores pligt at vurdere de digitale tilbud på samme måde som ved det traditionelle bogvalg. Som altid for at skille skidtet fra kanelen.

    Jeg synes nogle gange, at vi er i gang med at undergrave vores muligvis fornuftige ry i befolkningen ved at stille besværlige, grimme og ikke-brugervenlige baser i alle afskygninger til rådighed for folket.

    Folk er jo ikke dumme. De tider er forbi…

    Svar
  3. Jeg vil gerne lige understrege at der altså er mange der bruger databaserne og er glade for at de er gratis.

    Fx bruger jeg, som studerende mange af de databaser, der udbydes gennem Statsbiblioteket. Jeg er stor fan og bruger af fx. Jstore, som er genial for folk, der bruger tidsskriftartikler, Cambrigde Scientific til samme formål, Ordbogen.com – hvor jeg hurtigt kan lave et opslag fra dansk til engelsk eller omvendt, RefWorks er også et godt sted, Pol-info (hedder vist noget med medie nu) er super til at finde kronikker i danske aviser.

    Sådanne databaser har været uundværlige for mit studie, og mange er dem er geniale i deres opbygning. På Cambrigde Scientific kan jeg bla se om Statbiblioteket eller nogle af universitetsbibliotekerne ligger inde med artiklen eller blive koblet direkte til den.

    SÅ DROP LIGE ALT OM AT AFSKAFFE DATABASER OG EVT GØRE DEM TIL BETALINGSDATABASER – VI ER FAKTISK NOGLE DER ER BEGEJSTREDE OG BRUGER DEM RIGTIGT MEGET!!!!!!

    Svar
  4. @ Mirjam:

    Det er jo rigtig rart at høre fra en, der bruger bibliotekernes tilbud, inkl. databaser, til dagligt.

    Men din kommentar bygger på en desværre alt andet end ualmindelig forveksling. Det er nemlig de færreste brugere, der skelner mellem forskningsbibliotekerne og de kommunale folkebiblioteker. Et problem, der nok kan føres tilbage til bibliotekernes vel generelt mangelfulde markedsføring. Man kan vel næppe heller forvente, at brugerne kan kende forskel, hvis man ikke fortæller dem, hvad forskellen er. Men det er en anden historie, og måske et fremtidigt blog indlæg værd.

    Der skal selvfølgelig ikke pilles for meget ved databaseadgangen fra forskningsbibliotekerne, for der er den absolut nødvendig. Men derfor kan det jo ikke skade at kigge lidt på benyttelsen af databaserne. Jeg vil dog tro, Statsbiblioteket har ret godt styr på den slags.

    Svar
  5. HJælp til ordentligt “materialevalg” på database fronten kan findes hos lauriethelibrarian.com : http://ycdl4.yukoncollege.yk.ca/frontier/files/laprange/EvaluatingDatabases.pdf. Forhåbentlig er det allerede det, der foregår i udvælgelsen af ethvert materiale – nemlig, at man tænker sig om og netop ikke køber blindt ind. Som regel er det ikke basernes indhold, der er noget i vejen med, men den ringe brugervenlighed.Og problemerne med at få solgt budskabet til brugerne – om at det faktisk er et godt(og kvalitativt) tilbud at søge fuldtekstartikler i Masterfile, læse alverdens aviser via PressDisplay eller finde landefakta i Europa Yearbook.

    Svar
  6. @ Susanne:

    Det er præcis pga. brugergrænsefladerne og folkebibliotekernes muligheder for at sælge budskabet til brugerne, jeg stiller spørgsmålstegn ved bibliotekernes databaselicenser. For som du skriver, er der jo som regel ikke noget i vejen med indholdet.

    Problemet er bare, at når “indpakningen” ikke dur, dvs. brugergrænsefladerne er ringe, ressourcerne er dårligt søgbare og databaserne i det hele er svære at finde frem til, så får den almindelige bruger aldrig fat i det gode indhold, vi gerne vil tilbyde.

    Ringe tilgængelighed er som bekendt lig med ringe benyttelse, og det er derfor, jeg mener, man godt kan stille spørgsmålstegn ved at bruge så mange penge på databaselicenser. Det så anderledes ud, hvis databaseudbyderne kunne sikre en optimal tilgængelighed.

    Således burde tilgængeligheden, lige såvel som kvaliteten af indholdet, også være et krav til udbyderen, når bibliotekerne indkøber elektroniske ressourcer.

    Svar

Skriv en kommentar