Forleden, mens jeg lavede grafik til programmet “Fotovognen”, gik det op for mig, at der er begrebsforvirring om visse koncepter i grafiske brugergrænseflader. I denne sammenhæng nærmere bestemt vores streaming-univers, dvs. på vores website og i vores streaming-app, TVMV Play
Ikoner
Begrebet “ikon” bruger vi på TV MIDTVEST om den grafik, der repræsenterer en serie. Begrebet har vi angiveligt arvet fra TV2 Play, som bruger det på samme vis.
I grafiske brugergrænseflader dækker begrebet dog over en forsimplet visuel repræsentation af en applikation, en filtype, en egenskab, en henvisning eller specifik entitet med mening for brugeren.
Thumbnails
Ligeledes bruger vi begrebet “thumbnail” om den grafik, der repræsenterer en video i vores streaming-univers, uanset billedets størrelse.
Det giver mening, så længe grafikkerne præsenteres i et oversigtsformat. I grafiske brugergrænseflader dækker begrebet nemlig oftest over en repræsentation af foto eller video i mini-udgave, altså på størrelse med en tommelfingernegl, heraf navnet, med det formål hurtigt at kunne skabe overblik over en mængde mediefiler.
Et fælles sprog
Det vigtigste er naturligvis, at vi ved, hvad vi snakker om. Men vi, der arbejder med brugergrænseflader til dagligt, studser lige en ekstra gang, når kollegerne siger “ikon” eller “thumbnail”. Det bidrager til forvirringen, at vi bruger ord, der betyder noget forskelligt afhængigt af konteksten. Der mangler en fælles begrebsramme. Ord, vi alle kan forstå og nemt kan afkode.
Jeg har kigget på class names i en række streaming frontends og forsøger at lure en navngivnings-tendens til inspiration:
- Disney+ viser i udgangspunktet alle grafikker i bredformat og kalder det “cards”.
- DR TV kalder det “packshot–tile” i bredformat og “packshot–poster” i højformat.
- NRK bruger hhv. “landscapelogo” til 16:9 bredformat og “portraitlogo” til højformat.
- Netflix kalder det “boxart” og her er grafikken altid i 16:9 bredformat.
- HBOMax bruger arbitrære, autogenererede class names.
- TV4 bruger arbitrære, autogenererede class names.
- SRF.ch har serier i højformat, episoder/programmer i bredformat og kalder grafikken “PlayImage”, uanset orientering.
- TV2 Play kalder grafikken “episode_teaser” for episoder/programmer i bredformat og “movie_teaser” for film i højformat.
- YouTube kalder grafikken “thumbnail”, uanset orientering.
Hvad kan vi uddrage af det?
Når ingen streaming-tjenester tilsyneladende bruger en fælles begrebsramme, indikerer det, at den simpelthen ikke findes.
Disney+s “cards” er frontend-sprog, der kun tales af udviklere. Netflix’ “boxart” trækker tråde til en fortid som fysisk videoudlejnings-virksomhed. SRFs “Playimage” fortæller kun noget om eget play-univers. Youtube’s “thumbnail” er UI-sprog og medfører samme problem, som beskrevet ovenfor. Alle disse har det til fælles, at de hverken fortæller noget om grafikkens orientering eller anvendelse.
NRKs “landscapelogo” og “portraitlogo” fortæller os derimod om orienteringen af grafikken og det tjener til inspiration.
Hvis vi skærer “packshot” af DRs navngivning, har vi noget kort og kontant, der beskriver orienteringen: Poster og tile.
Semantik: Vi har især brug for at kommunikere orientering
Grafikken kan være lodret, vandret eller kvadratisk. Hvilke ord kan indikere disse orienteringer? En hurtig brainstorm:
- Lodret: vertical, poster, portrait, tall.
- Vandret: horizontal, banner, tile, landscape, wide.
- Kvadrat: box, square.
Dernæst evt. anvendelse. Grafikken bruges som teaser-billede, forside-billede eller cover til video i form af en serie, en episode, et selvstændigt program, en film etc.
Forslag til en navnekonvention
Ordene “poster”, “tile”, “square” og “banner” fungerer godt, fordi de indikerer grafikkens orientering og er mundrette. Altså:
Poster
Tile
Square
Evt. kan man om nødvendigt sætte en type på som præfiks. F.eks. series-poster, episode-tile, etc.