Brutalismen har nok sin berettigelse og vil formentlig sætte et vist aftryk fremover, nok særligt blandt mere kunstnerisk orienterede designere. Ind i mellem kan man da godt tænke, at der trænger til at blive kastet en bombe ned i det fremherskende paradigme. Men det bliver næppe mainstream, for det kan simpelthen ikke generere økonomisk overskud, hvis brugeren ikke kan finde rundt i brugergrænsefladen.