Kære FK Distribution
Vil I venligst slette min postadresse fra jeres distribueringsliste vedr. Minetilbud.dk?
Jeg har foreløbig modtaget ikke færre end 4 postadresserede reklamer fra jer. Om I så sender mig 1000, bliver det ikke mere sandsynligt, at jeg tilmelder mig tjenesten, tværtimod.
Min modstand og antipati for jeres aggressive markedsføring vokser for hver eneste gang, den reklame havner i min postkasse. Ikke mindst fordi, reklamen afkræver mig affaldshåndtering, eftersom den består af pap, der er indpakket i plastik.
“Nej tak” mærket på min postkasse betyder faktisk nej tak og ikke NejTak+.
Endvidere vil jeg gerne frabede mig, at de oplysninger, I afkræver mig i jeres kontakt-formular, misbruges til tele- eller e-mail marketing.
Med venlig hilsen
Morten Brunbjerg Bech
Har netop sendt alle NejTak+ breve retur til FK distribution, med for lidt porto gammelt 2 krone frimærke, uden afsender mv når de ikke respektere NEJTAK, respekterer vi heller ikke dem.
Glimrende ide, så langt havde jeg faktisk ikke tænkt. Har ellers lige modtaget reklamen for femte gang.
Har netop modtaget min første. Sikken måde at få sin søndag ødelagt på. Jeg forstår ikke hvordan denne virksomhed kan være lovlig. Er der noget som helst man kan gøre?
Er de ikke holdt op med det endnu? Jeg har heldigvis ikke modtaget nogen, efter den femte dumpede ind af brevsprækken. Jeg tror desværre ikke, handlemulighederne er særligt store. Bedste bud må vel nærmest være forbrugerombudsmanden. Så du kan nok desværre forvente at modtage 4 mere. 🙁
Jeg har allerede sendt en klage til forbrugerombudsmanden, men jeg tvivler på at det gør den store forskel. Kan man skrive “addressaten ubekendt” og returnere via Post Danmark?
Tja, man kan vel bare strege sin adresse over med en fed sprittush og smide den tilbage i postkassen. Det er da værd at prøve.
Jeg har tilmeldt mig mine tilbud , men hvor bliver de af, jeg har kun modtaget mine reklamer få gange, i løbet af 2 måneder.