Paradoksalt: På samme dag, i forgårs, bimlede FNs Klimapanel endnu engang med klimadommedagsklokkerne, mens Produktivitetskommissionen kom med sine politiker-bestilte anbefalinger til, hvordan vi får mere gang i hjulene.
For nylig udgav NASA en rapport, der konkluderede at vores civilisation er på vej mod kollaps indenfor de kommende ganske få årtier. Årsagerne skyldes samme faktorer, som tidligere civilisationer brød sammen under. Befolkningstal, klima, vand, landbrug og energi.
Politikerne har erkendt problemerne, men de råber stadig på vækst. Det hænger ikke helt sammen.
Mennesket forstår ikke den eksponentielle funktion
Vækst-paradokset blev glimrende beskrevet i den fantastiske dokumentar, der rullede over skærmen på DR2 for en uges tid siden, “Shirley og Hinda – oprørske oldemødre” (Kan ses på DR.dk indtil 24. april 2014).
Heri forklarede professor emeritus i fysik, Albert Bartlett, den eksponentielle funktion:
Forestil jer, at vi har bakterier, der fordobles hvert minut. Hvis vi lægger sådan en bakterie i en tom flaske kl. 11 om formiddagen og konstaterer at flasken er fuld kl. 12. Hvad tid var flasken halvt fuld? Ét minut i 12.
Hvis I var en gennemsnitlig bakterie i flasken, hvornår ville I så indse, at pladsen var ved at blive for trang? 5 minutter i 12 er flasken kun 3% fuld og der er 97% fri plads, som bare venter på at blive udnyttet. Ville I opdage problemet?
Jeg ville ikke. Og mon ikke, klokken har passeret 1 minut i tolv?
Ligevægtsøkonomi – en del af løsningen?
I samme dokumentar forklarer ph.d. i økologisk økonomi, Joshua Farley, begrebet ‘ligevægtsøkonomi’.
Økologiske økonomer taler om ‘ligevægtsøkonomi’. Den indebærer tre enkle regler, som vi bør følge.
Vi må ikke bruge fornyelige ressourcer hurtigere, end de kan forny sig. Fiskene skal nå at formere sig. Træerne skal nå at vokse op.
Vi må ikke føre affald ind i systemet hurtigere, end de kan blive optaget for så ender vi med at akkumulere affald.
Og endelige må vi ikke bruge ikke-fornyelige ressourcer hurtigere end vi kan nå at udvikle fornyelige erstatninger.
Ligevægtsøkonomi lyder ganske enkelt som logik for perlehøns.
Teknologi er ikke løsningen
For 15 år siden var jeg ukuelig teknologioptimist og overbevist om, at teknologi var løsningen på alt. Den opfattelse har jeg efterhånden justeret en del på. Det kan ikke løse alle problemerne, siger NASA i førnævnte rapport. Nogle problemer kan nok løses teknologisk, men teknologien er også en del af problemet. Vores hverdagsteknologi bliver hele tiden mere energieffektiv. Til gengæld bliver der dagligt mere af den og flere får råd til den, hvilket samlet set fører til større energiforbrug og bjerge af affald.
Man burde nok begynde at forberede sig på den kommende krise:
- Skifte pendlerjobbet ud med ét i hjembyen.
- Investere i solcelle- og jordvarmeanlæg.
- Etablere brændeovn.
- Fylde kælderen med forråd.
- Tage jagttegn og købe et haglgevær. Sådan ét kunne måske blive nyttigt.
Men jeg forstår ikke den eksponentielle funktion og diesel kan man stadig få, så når jeg står op i morgen og himlen endnu ikke er faldet ned, starter jeg bilen og kører på arbejde.