@lassekjaertw spurgte efter værktøjer til mock-ups af web-interfaces på Twitter i aftes. Jeg har selv tidligere været på udkig efter wireframing tools og har derfor en god stak links til den slags i værktøjskassen. De bedste er sjældent gratis, men man kan komme et stykke vej uden at skulle betale en bondegård.
Gratis & Open Source
Pencil Project
Pencil er et gratis og open source GUI prototyping værktøj, der kan installeres på de fleste desktop platforme. Det fås også som addon til Firefox.
Lumzy
Lumzy er stort set gratis at bruge. Det kan bruges gratis i 12 timer ad gangen, hvorefter det begynder at tælle tokens á 26 cents. Men 12 timer? Stort set gratis. Brugergrænsefladen er dog en smule klodset.
Wirefy
Et sæt open source HTML og CSS wireframing templates. Jeg har ikke arbejdet med det, men man får ikke meget ud af det uden at kunne kode.
Freemium
Wireframe.cc
Gratis versionen er lige til at gå til. Projekter gemmes offentligt på en unik URL, uden login. Premium versioner starter ved $12,- pr. md.
Cacoo
Gratis versionen er begrænset til 25 ark og én delt mappe. Derfra starter priserne ved $4.95 pr. md. Man kan lave flowcharts, mindmaps, sitemaps, database- og netværksdiagrammer, wireframes m.m.
Gliffy
Gliffy kan bruges til design af flowcharts, mindmaps, sitemaps, database- og netværksdiagrammer, wireframes m.m. Onloine versionen er nem at gå til. Hvis man vil have den gratis, er den begrænset til 5 diagrammer. Ellers starter priserne ved $4,95 pr. md.
MockFlow
MockFlow har en række forskellige apps, der hver især er målrettet mod lidt forskellige opgaver, herunder én til wireframes. Gratis versionen er begrænset til ét projekt. Derfra starter priserne ved $19,- pr. md.
Prisbillige
Mockingbird
Værktøjet kan prøves gratis og man kan eksportere i PDF og PNG. Men vil man gemme sit projekt, koster det fra $9,- pr. md. for 2 projekter. Ellers priser op til $85 pr. md.
HotGloo
HotGloo er overvejende til wireframing, men man kan linke fra den ene wireframe til den anden og lave en interaktiv prototype. Priser fra $14,- pr. md.
LovelyCharts
LovelyCharts kan bruges til wireframes, flowcharts, sitemaps, netværksdiagrammer m.m. Desktop versionen koster €59,-, online versionen koster €29,- pr. år og iPad versionen koster €3.99.
Sværvægterne
Balsamiq
Balsamiq er svær at komme udenom, når det handler om wireframes. Et supergodt stykke værktøj, der har det helt rigtige skitse-agtige udseende, så samtaleemnet bliver brugeroplevelsen fremfor grafiske detaljer. Desktop versionen koster $79,- og webapp’en koster $12,- pr. md.
Axure
Axure RP er sværvægteren over dem alle. Værktøjet er en desktop app, der kan håndtere hele prototyping forløbet, lige fra wireframes over lettere visuelt design til fuldt fungerende interaktive prototyper. Jeg har ikke prøvet det af, for det er ikke helt billigt. En standard licens konster $289,- for én bruger, mens man får en pro licens for $589,-.
Håndtegnede wireframes
Der findes masser af templates, der kan hentes i PDF format, lige til at printe ud. Se f.eks. denne liste hos Hongkiat.
Det er også hele muligheden i at lave fuldt ud funktionelle wireframes med eksempelvis Bootstrap, Foundation eller lignende.
Ja, det er klart. Man kan ligeså godt få noget på nettet hurtigst muligt. Wirefy kommer jo nok i den kategori.
Men har man brug for et grafisk værktøj til indledende råskitser, eller hvis det kniber med kode skills, er det her i hvert fald nogle bud.
anden tilføjelse til denne liste ville være Creately online diagrammer og samarbejde software. Dens en stor wireframming og mockup værktøj så mange opdaterede elementer til at lave diagrammer er der + 1000’erne af skabeloner og eksempler til at komme i gang med det samme!