Karruseller, slideshows, image sliders – kært barn har mange navne og man finder dem overalt på nettet. Website-ejere er vilde med den slags UI-elementer, for de ser godt ud og kan ikke mindst fremhæve en masse indhold på meget lidt plads. Eller det sidste skulle man i hvert fald umiddelbart tro.
Men Nielsen Norman Group har rent faktisk undersøgt sagen og den viser et knap så optimistisk billede. “Lad være med at bruge dem, medmindre du ved, hvad du gør” – synes at være visdommen, man kan trække ud af konklusionen:
[…] if you are using a carousel in the hopes that people will see a variety of content, know that some people will only see the first frame or none at all.
Brad Frost er kommet til samme konklusion.
Sådan kan indhold fremhæves effektivt
Både Nielsen Norman Group og Brad Frost slår fast, at karruseller kan fungere, men kun hvis
- de består af 5 slides eller færre
- teksten er skarp og tydelig
- har indlysende navigation
Vil man have fremhævet sit indhold effektivt, anbefaler Nielsen Norman Group at nøjes med ét statisk indholdselement som “hero unit”.
Hvis man vil fremhæve mere end ét budskab, kunne man måske ved indlæsning af websiden shuffle tilfældig igennem en række forskellige hero units? Der må være basis for at bygge et WordPress plugin.
Translations: English