Google Reader er død. Længe leve RSS

Gravsten - Hvil i fred, RSS

Jeg fik kaffen galt i halsen, da jeg lukkede op for Google Reader her til morgen. En funklende utvetydig besked gjorde opmærksom på, at Google Reader lukker ned d. 1. juli 2013. Sikke en skam og lige til at tude over. Grunden er angiveligt oprydning i Google’s efterhånden temmelig omfattende produktportefølje, herunder at Google Reader har tabt brugere i de senere år. Mere om nedlukningen på den officielle Google Reader blog.

Jeg har brugt Google Reader siden starten i 2005. Den fik hurtigt bugt med konkurrenterne, hvoraf flere måtte lukke, herunder Bloglines. Nu lukker tjenesten så og kan måske hive hele RSS teknikken med sig i faldet. En teknik, der nok også har været svær at fatte som almindelig casual web bruger, hvilket måske er medvirkende til lukningen.

Min brug af Google Reader er også faldet, efterhånden som flow-tjenester som Twitter og Facebook opblomstrede. Ingen tvivl om, at flow-tjenesterne har overtaget en del brugere. Men de kan næppe afløse RSS teknologien helt, i hvert fald ikke set fra min kontorstol. Med en feed reader er der i højere grad en historik og gode bookmark funktioner, der ikke er tilstede i flow-tjenesterne.

Hvad gør vi nu?

Jeg skal ud på reader markedet og finde en ny, der kan erstatte Google’s de facto status. Min Twitter-timeline har allerede afsløret flere, som skal prøves af. Der er især:

Feedly skulle have klonet Google Reader’s API og det kan måske vise sig at være nyttigt. Jeg giver lyd igen, når jeg finder den rette løsning.

8 kommentarer til “Google Reader er død. Længe leve RSS”

  1. Når jeg kigger på, hvad min Google-konto giver adgang til, er Readeren helt klart et af trækplastrene. Jeg havde ikke troet, at jeg skulle sige det, men måske er det her ligefrem startskuddet til, at jeg begynder at kigge mere målrettet på andre services, også til søgning.

    Svar
    • Også her. Jeg har ganske vist ikke frekventeret den så flittigt efter Twitter’s fødsel, men den har stadig været enormt vigtig i mit nyhedsforbrug.

      Men det er da interessant, hvis det ligefrem kan skyde en decideret Google-flugt igang.

      Svar
  2. Jeg er også begyndt at følge siderne på FB og twitter i stedet. Der er dog stadig nogle af de faglige, som man ikke når på den måde, men jeg glemte efterhånden at tjekke Google reader, så tabet er nok ikke så stort – for mig i hvert fald.

    Svar
    • Twitter og Facebook er fine og jeg får også mange nyheder gennem de kanaler, men jeg synes bare ikke, de kan erstatte en god feed reader, hvor man selv vælger indholdet. Flow-tjenesterne fyldes nemt med en masse støj.

      Svar
  3. Ej, det havde jeg ikke set. Øv! Jeg bruger Google Reader dagligt, netop fordi jeg selv vælger 100% hvad jeg vil fylde i. Jeg har Feedly på telefonen og det fungerer bare!

    Svar
    • Du kan roligt bruge Feedly på desktop også. Der er en udvidelse til Google Chrome. Jeg har prøvet det af og det fungerer glimrende. Brugergrænsefladen er en hel del lækrere og mere clean, end Google Reader’s.

      Svar
      • Det må jeg få installeret så. Har nærmest aldrig min pc tændt mere… Feedly er forbundet med min Google-konto, jeg har ikke lige nærlæst, men vil det blive ved med at fungere?

        Svar

Skriv en kommentar