Når iPhone er en irriterende løbe-makker

En smartphone er på mange måder et fantastisk stykke værktøj til motionister og sportsudøvere. Der er gode apps til tracking af ruter og resultater (jeg bruger Endomondo), og musik i ørerne undervejs giver beviseligt en bedre præstation. Al den stund teknikken ikke driller.

Det gjorde den for mig på lørdagens løbetur. iPhone’s default musik-app har en indbygget funktion, der kan få den til at shuffle mellem numrene, når man ryster telefonen. Muligvis smart hvis man sidder stille, men irriterende som ind i h…… på en kuperet løbetur med telefonen monteret på overarmen. Jeg havde nær kylet den langt ind i skoven i arrigskab, men besindede mig og endte med at rive høretelefonerne ud og krølle dem hidsigt sammen.

Slå lortet fra! Det gør man i “Indstillinger” → “Musik” → “Ryst for at blande”.

Ryst for at blande funktionen på iPhone

Skriv en kommentar

To respond on your own website, enter the URL of your response which should contain a link to this post's permalink URL. Your response will then appear (possibly after moderation) on this page. Want to update or remove your response? Update or delete your post and re-enter your post's URL again. (Find out more about Webmentions.)