I tilfælde af en slidt hjem-knap på iPhone

Hjem knappen på en iPhone 4

Jeg har været enormt glad for min iPhone 4. Det er jeg sådan set stadig, men hjem-knappen er begyndt at te sig. Hvis man har en iPhone, vil man vide, at hjem-knappen er nærmest uundværlig, for det er den, man skal trykke på for at komme … tja, hjem.

Knappen reagerer ikke, som den skal. Man er ofte nødt til at trykke mange gange på den, før der sker noget og det er tilsyneladende tilfældigt, hvad der udløser reaktionen, når den endelig kommer. Problemet kan skyldes fugt- eller faldskader, men kan efter sigende også hænge sammen med en eller anden kalibreringsfejl i telefonens software. Det er under alle omstændigheder enormt irriterende.

Man kan dog nulstille kalibreringen af knappen med følgende sekvens:

  1. Åbn en default iOS app, f.eks. Værdipapirer, Vejr eller Lommeregner.
  2. Tryk på og hold “tænd/sluk” knappen nede indtil det røde “Sluk” mærke vises på skærmen. Slip derefter “tænd/sluk knappen”.
  3. Tryk på og hold “hjem” knappen nede indtil “Sluk” mærket forsvinder. Herved tvinges den åbne app til at lukke.

Hjem-knappen er nu re-kalibreret og fungerer som den skal. I hvert fald i et stykke tid, for det fungerer tilsyneladende kun midlertidigt.

 

4 kommentarer til “I tilfælde af en slidt hjem-knap på iPhone”

  1. Prøv også at sætte stikket i bunden og ‘bræk’ det en lille smule opad. Indrømmet. Det lyder skørt, men det virker.

    Svar
  2. Tak for tippet, Flemming. Det skal prøves. Måske virker det bedre?

    Update 11.08.12: Fint tip, Flemming. Det virker umiddelbart bedre end min løsning. Måske er det fordi man med tiden får trykket noget elektronik lidt ned? Så kan det sættes på plads ved at vrikke med stikket.

    Svar

Skriv en kommentar