I 1996 blev jeg introduceret til PlayStation spillet Wipeout. Et fremtids-racerbils-spil i blændende tempo med stemningsmættet underlægningslyd af tidens bedste techno-kunstnere og en visuel stil, der slog benene fuldstændig væk under mig.
Det var The Designers Republic (tDR), der havde skruet det grafiske udtryk sammen til spillet, et design-bureau, jeg hurtigt blev fan af. De havde en helt særlig vild, futuristisk, cutting edge visuel stil med masser af japanske tegn, stregkoder og referencer til computerspil, som faldt helt i tråd med, hvor jeg befandt mig på det tidspunkt og var klart medvirkende til at sparke mig igang med visuelt design.
Jeg fulgte med i deres arbejde i nogle år, men vejene skiltes efterhånden, som jeg begyndte at koncentrere mig om brugervenligt webdesign, en kategori hvorunder tDR’s website ikke hørte. Deres (flash) site blev sjældnere og sjældnere opdateret og midt i 00’erne holdt jeg simpelthen op med at følge med. Siden er de vist desværre gået konkurs.
Men forleden fik jeg endelig set den glimrende dokumentar fra 2007 om skrifttypen Helvetica på DR K og undervejs fik en af de interviewede designere en klokke til at ringe.
“Det dér er sgu da totalt Designers Republic”, tænkte jeg og det var ikke helt ved siden af, for designeren var ingen ringere end Michael C. Place, creative director i London-bureauet Build, der i sin tid lavede noget af det mest kendte arbejde for The Designers Republic. Jeg bladrede hurtigt gennem Build’s website og kiggede lidt på bagmændene og sørme om ikke deres business director, Nicky Place, var Sony’s mand bag den visuelle stil i spillet Wipeout. Ringen er på en eller ande måde sluttet.
Er Build en slags revitaliseret The Designers Republic? Deres portefølje afslører i hvert fald visse stilmæssige sammenfald og minder flere steder om en mere afdæmpet og tidssvarende udgave af tDR’s arbejde. Rent og lækkert. Jeg vil følge med på sidelinien.
Tak til @melbaek for at føre mig ind i Wipeout’s fantastiske anti-tyngdekrafts-fartgale vanvid.