Det ville være rart hvis ejerne af de forskellige e-ressourcer bibliotekerne betaler for ville slippe metadataene løs. Om de så bare ukritisk skal hældes ned i OPAC’en er en anden diskussion. Uden metadata har vi ikke en chance for at formidle det indhold, som brugerne har adgang til gennem biblioteket.
Jeg synes det kunne være spændende, hvis man arbejdede mere med linked data. Opmarkér hele eller dele af katalogen, så vi kan linke til andre og andre kan linke til os. Andre vil kunne bruge vores data til at give egne data merværdi og samtidig eksponere bibliotekets tilbud.
Selvom mange snakker om det, så har jeg stadig ikke set nogen, som præsenterer bibliotekets tilbud på eksterne samarbejdspartneres hjemmesider. Her kan vi nemlig indfange folk, som er i gang med den informationssøgning, som de (måske) burde foretage på bibliotekets hjemmeside.