Lidt forsinket fik jeg læst IT tidsskriftet ComON fra d. 22. marts (papirudgaven), og fandt særlig interesse i en artikel med titlen "Big Bang i det digitale univers". Artiklen refererer til en rapport, som IDC har udarbejdet for storage leverandøren EMC. En rapport som viser, hvordan væksten i digital information eksploderer i disse år.
IDC forudsiger således, at menneskeheden i 2010 vil producere 988 exabyte (988 milliarder gigabyte) data, eller 6 gange mere end i dag. En vækst, der især drives af konverteringen fra analoge til digitale fotos, video og lyd.
EMC har selvfølgelig en dagsorden, nemlig at data ikke bør ligge hjemme på den enkelte pc, men på centrale online-arkiver. Vi gemmer information på vores pc, fordi vi stadig betragter det som en fysisk ting. Det er imidlertid en forældet tankegang, da information i dag er så let bevægelig, at vi ikke behøver have den fysisk. Derfor er det tilgængeligheden, der er afgørende, og ikke hvor informationen fysisk er lagret.
Samtidig bliver det stadig sværere at finde rundt i de enorme informationsmængder. Den gamle metafor med nålen i høstakken har aldrig været mere aktuel, men høstakken bliver bare ved med at vokse.
Men det største problem er, at data nemt går tabt. Dels fordi harddiske bryder sammen og forgår nemmere end papir, og dels fordi nutidens formater ikke nødvendigvis kan læses af morgendagens teknologi.
Se også Datatid her
Hent hele rapporten her (PDF)
Public storage: En mulighed for bibliotekerne?
Så mange ustrukturerede data, flydende i cyberspace, på lokale og private harddiske, der kan bryde sammen når som helst, burde være en mulighed for bibliotekssektoren, som traditionelt har påtaget sig opgaven at opbevare og strukturere information og viden.
Her er en ide: Bibliotekernes Public Storage Service.
En offentlig storage løsning, hvor borgerne/brugerne kan uploade og opbevare deres data, kvit og frit. På den betingelse, at data f.eks. gøres frit tilgængelige og/eller i det mindste gøres søgbare.
Formålet med sådan en løsning?
- At sikre den enkelte borger og samfundet som helhed mod datatab og tab af kulturarv.
- At gøre data fuldt tilgængelige og/eller søgbare for alle.
Hvordan?
Jeg forestiller mig en eller flere muligheder. På bibliotekssiden har man således først og fremmest til opgave at sikre data mod tab, i første omgang gennem diverse back up løsninger. Den udvidede model kunne måske indebære konvertering af forældede filformater, så data også er tilgængelige i fremtiden.
Dernæst kunne bibliotekerne sørge for muligheder til strukturering af data, så de kan genfindes. Nu er der selvfølgelig grænser for, hvor store mængder data, en beskeden flok bibliotekarer kan organisere. Således forestiller jeg mig, at man stiller en brugergrænseflade til rådighed ved upload, så brugeren i bedste web 2.0 stil selv kan indeksere sit materiale med nogle forholdsvis nemme greb.
Måske kunne man endda forestille sig et plugin, så brugeren kan se løsningen som et ekstra drev på sin computer.
Hvorfor?
Fordi biblioteket traditionelt har fungeret som samfundets fælles hukommelse. En opgave, der på mange måder er trådt noget i baggrunden med alt dette nymodens internet-hejs, fascinationen af teknologien og den nyfundne, allestedsnærværende informationstilgængelighed. Opgaven er således ikke blevet mindre vigtig, eftersom information samtidig er blevet så flygtig og let forgængelig, som den er.