Konstruktiv bredside til bibliotekerne

I går deltog jeg i konferencen “Brugernes Bibliotek – Fra Silo til Samtale” på Copenhagen Business School. En konference om bibliotekernes fremtid samt hvordan vi får brugerne i tale.

Der var især ét indlæg, der fortjener at blive fremhævet. Thomas Madsen-Mygdal leverede et sprudlende provokerende, men også konstruktivt indlæg. Madsen-Mygdal viste, hvordan bibliotekerne massivt taber markedsandele i forhold til konkurrenter som andre kultur- og fritidsaktiviteter og ikke mindst internettet. Dernæst stillede han spørgsmålstegn ved konferencens omdrejningspunkt, nemlig faciliteringen af de samtaler, der bærer vidensamfundet i dag:

Er det sociale teknologier, der overhaler bibliotekerne? Nej, det er virkeligheden, der overhaler bibliotekerne.

og fortsatte

Har bibliotekerne nogensinde faciliteret den samtale, der bærer samfundet? Næppe.

Madsen-Mygdal satte især fokus på bibliotekernes kerneydelser; at kunne stille information gratis til rådighed for borgerne.

Mere digitalisering
En af hans hovedpointer drejede sig om det fysiske bibliotek. Når alt andet digitaliseres og stilles til rådighed via nettet, kommer bibliotekerne ikke langt med at stille papirbaserede materialer til rådighed, som brugerne oven i købet skal bevæge sig hen på biblioteket for at få fat på.

Bibliotekarer er nørder i en specifik distributionsform: Papir. Hvis man ikke eksisterer digitalt, eksisterer man ikke.

Han opfordrede til at komme i gang med at få samlingerne digitaliseret og stillet til rådighed via nettet, så bibliotekerne kan give gratis, digital adgang til kommercielle, digitale produkter. Altså i virkeligheden en tilbagevenden til bibliotekernes kerneværdi om gratis og fri adgang til information.

Bibliotekernes opgave kan ikke udføres
Dermed mente han også, at bibliotekerne ikke kan det, de skal. Hvorfor kan man ikke hente indholdet af en bog via nettet? Hvorfor kan man ikke søge i den? Pga. en restriktiv ophavsretslovgivning. Derfor skal der tages nogle politiske opgør. Biblioteket kan meget vel være kompromiset i kartelkrigen copyright kontra copyfight.

Brugeroplevelsen af bibliotekernes digitale produkter fik også en på hatten. F.eks. er produktdesignet på bibliotek.dk alt for komplekst. Med Amazon.com som benchmark, kan bibliotekerne i dag således ikke engang det, Amazon.com kunne i 1994.

Madsen-Mygdal nøjedes ikke med at nedskyde bibliotekerne. Han havde også konstruktive forslag med. Hvordan får vi vendt skuden?

Biblioteket labs
I stedet for store, forkromede digitale projekter, der først lanceres, når de er færdige, foreslog han “biblioteket labs”. Der skal eksperimenteres mere, og eksperimenterne bør foretages af små hold og lanceres med det samme. I gamle dage kunne man gøre tingene færdige, men det kan man ikke længere. Der kommer altid en ny version.

Samtidig bør der satses på centrale, nationale services med en decentral, emergerende virkning. De centrale services bør med andre ord være så åbne, så de kan remixes lokalt.

Det sociale bibliotek
Madsen-Mygdal gættede til slut på, at borgerne tilsammen har flere bøger end bibliotekerne, og foreslog dermed det decentrale, løst definerede bibliotek. En social webtjeneste a la Bookswap, hvor borgerne/brugerne kan fremvise deres private bogreoler og ikke mindst bytte eller låne bøger til hinanden.