Ind i mellem har jeg i mine mørkeste stunder et lidt ambivalent forhold til mit job i et folkebibliotek. For folkebiblioteket er i sig selv på flere måder selvmodsigende.
For det første er folkebibliotekernes målgruppe alle. Men en helt grundlæggende læresætning i kommunikation siger, at hvis man henvender sig til alle, henvender man sig i praksis til ingen.
For det andet har biblioteket traditionelt skullet beskrive hele verden i sine samlinger. Og det har måske indtil for relativt nylig været muligt. Men verden er efterhånden blevet så kompleks, at sådan en opgave ikke længere rigtig giver mening.
Når man bruger noget tid på internettet og bliver opmærksom på dets muligheder, kommer man nemt til at spekulere: Er internettet det nye folkebibliotek? I så fald giver begrebet “Bibliotek 2.0”, som i øvrigt er et frygteligt buzz-word, slet ingen mening.
Nogen gange har jeg det lidt, som om jeg befandt mig i udkigstønden på sørøverskibet i Asterix, umiddelbart efter et møde med Obelix. Skal man gå ned med skuden eller forlade den sammen med rotterne, før det er for sent?
Hvor er jeg glad for at høre, at jeg ikke er den eneste desillusionerede bibliotekar for tiden. Vi har møde ang. strukturreformer på torsdag – intet virker positivt.
Hvis du finder en løsning er jeg meget nysgerrig!
Bibliotekerne har skudt sig selv i foden ved at tivolisere det hele:
F. eks.:
Børnepasning om eftermiddagen tidligere med tegneserielæsning nu med surfing på net
Udlån af popmusik
Udlån af videofilm
Udlån af tegneserier
Udlån af snart sagt alt undtagen paraplyer
mm
Alt sammen for at øge udlånstallet og derved bevise, at der er et behov og derved få flere medarbejder og større budgetter
Nu bliver bibliotekerne måske overhalet indenom af en anden teknologi, så måske vender de tilbage til udgangspunktet :
Et sted hvor folk, der søgte viden kom – ikke som nu folk, der søger underholdning i deres flade kedsommelige liv.
Et bibliotek skal støtte uddannelse og viden og være med til at gøre viden tilgængelig for alle – også de der ikke har råd.
Ikke en legeplads.
Undskyld – men det mener jeg altså selv om min datter og svigersøn er bibliotekarer og endda i den meget seriøse ende af slagsen
Du er langt fra alene om at have det sådan.
Jeg vælger at tro, at det er sundhedstegn, at gøre sig den slags tanker – både for dig og de danske biblioteker.
Og så rigtig god barsel. Håber du glemmer alle søgekoder og passwords.
Cheers!
Til Steen
Hov, hov. Du tager helt fejl. På Randers Bibliotek har vi siden midt halvfemserne udlånt paraplyer med stregkode og det hele. Det er især populært i regnvejr.
Hans
Paraplyer ? Ja, det åbner et helt nyt marked:
Havegrills
Haveparasoller
Udekøkkener
BAdebolde
Gummibåde
—
—