På projektmødet i projekt “Mit Bibliotek” i går var vi et par stykker, der fik os en lille, uformel diskussion om, hvor påfaldende det er, at der tilsyneladende ikke findes et eneste godt OPAC produkt på markedet for bibliotekssytemer. Hverken i Danmark eller internationalt. Et faktum, der bl.a. har ledt Statsbiblioteket til at udvikle deres eget system.
Der er tilsyneladende ikke penge nok i skidtet til, at man kan få nogen til at udvikle et ordenligt produkt.
Således hører man jævnligt masser af brok i biblioteksverdenen over de elendige OPAC’s, man er i besiddelse af. Og det er sådan set ganske forståeligt.
På den anden side kan jeg ikke rigtig fatte, at man fra bibliotekernes side ikke kan tage sig sammen og stille krav til systemleverandørerne. Det er trods alt bibliotekerne, der skal putte brød i munden på leverandørerne. Der er sådan en udbredt opgivende holdning. Man kaster håndklædet i ringen og sukker “vi har et elendigt system, men det er der ikke noget, vi kan gøre ved”.
Nu kan man jo ikke påstå, at det danske marked for bibliotekssytemer er det mest konkurrenceprægede. Bl.a. fordi vi har valgt en national standard, der hedder danmarc2, og som betyder at udenlandske leverandører har mere end svært ved at få fodfæste i Danmark. Det kan være en del af forklaringen, men det er næppe en god undskyldning.
Når nu de eksisterende systemleverandører hverken kan eller vil levere et ordentligt produkt, burde bibliotekerne rette kikkerten i andre retninger. De burde gå sammen i et konsortium og hyre nogle udviklere med porteføljen i orden til at udvikle en god, solid OPAC.
Det er jo langt hen ad vejen OPAC’s, der er bibliotekernes ansigt udadtil i disse internettider. Og et system, der for det første er knappet helt til og for det andet kun fungerer som lagerstyringssystem, er langt fra godt nok i konkurrencen med andre informationsudbydere på nettet. Systemet skal også kunne formidle, give inspiration og oplevelser.
Bibliotekerne skal nok til at tage sig sammen i forhold til den udvikling, der i øvrigt sker omkring dem. Ellers ender de med at blive overhalet indenom og bliver overflødige, før de får set sig om.
Rigtig god artikel, der meget godt kommer ind på hovedproblemet i forhold til OPAC-grænseflader, der som jeg ser det er:
1. Den primære opfattelse af OPAC’en som lagerstyringssystem, hvor det man kan finde, er det man ved er der i forvejen. Det er med andre ord ikke velegnet til fremfinding af materialer, der er ukendt.
2. Bibliotekernes manglende krav til producenterne om at udvikle mere brugervenlige grænseflader. Bl.a. fordi bibliotekerne (tror jeg) også skal udover lagerstyringstanken.
Man må håbe, at Mortens artikel og den øgede fokus, der efterhånden kommer på OPAC-udvikling kan være med til at ændre nogle af de grundopfattelser af OPAC’en som lagerstyring, så vi i fremtiden kan få bedre og mere brugervenlige grænseflader, hvor almindelige brugere på en nem måde kan finde materialer.
Esben
Jeg tror, at der går en stor bunke bibliotekarer rundt om i landet, som stadigvæk klapper i deres små hænder over kortkartotekets død og EDB’ens indførsel – og hvordan kan man evne at stille krav, når man befinder sig på dette stadie og stadigvæk synes al IT er åh så skøn…?
Jeg er bestemt også enig med synspunkterne.
Og over de åbenlyse tekniske mangler, undrer jeg mig over, at man ikke laver en mere lækker indpakning af hele Opac’en. Alene det ville løfte oplevelsen af søge.
DDE har frigivet en ny webversion, hvor der er enkelte gode forbedringer, men der er stadig LAAAAAANG vej…