“Blood – The Last Vampire” er japansk animé i særklasse. Filmens kulisse er en amerikansk militærbase i Japan under vietnamkrigen. Det er halloween og i den anledning skal der være udklædningsfest for militærfolkenes børn på basens skole.
Der sker imidlertid mystiske ting, og festen får uinviterede gæster på besøg. Gæster, som ikke blot er udklædt, men som har store tænder og suger rigtigt blod. Det bliver en sag for vampyrjægeren Saya.
Historien holder ganske godt, omend man sidder lidt tilbage med følelsen af, at noget må gå forud. Det virker som om, noget ikke er fortalt helt til ende. Der er imidlertid planlagt en efterfølger i form at en tv serie, så måske får vi et par svar her?
Filmen er fantastisk flot animeret i en kombination af traditionel håndtegnet animation og CGI.
Jaja – jeg synes osse den var flot lavet, men var tempoet ikke lidt langsomt? Faldt i søvn halvvejs ihvertfald….